Maria-Louise Buhl Kostvejleder og Personlig Træner

Me, Myself and I

Jeg hedder Maria-Louise og jeg er ejer af Dalby Buhl kost og bevægelse. Jeg arbejder som selvstændig certificeret kostvejleder og personlig træner. Jeg har startet denne virksomhed fordi jeg har en stærk passion for at udvikle mennesker, samt en uendelig stor interesse for hvad kost og bevægelse kan gøre ved vores livsglæde og livskvalitet.

Jeg er tidligere konkurrence rytter i ridebanespringning og har i mange år også trænet andre ryttere indenfor ridesporten. Jeg ved hvad det vil sige at sætte sig mål, sætte handling bag en ønsket udvikling og holde motivationen. 

Kombinationen kost og bevægelse er vigtig for mig. Træning og fysisk aktivitet kan vi skrue op og ned for, alt efter hvor i livet vi er, om der er meget eller lidt tid og mulighed for det. Mad til gengæld, det skal vi derimod altid have for at kunne fungerer, derfor mener jeg det er vigtigt også at lære at skrue op og ned for sine madvaner, uden at skabe ubalance, yoyo-vægt og et forvrænget forhold til mad.

Kost og bevægelse har en afgørende rolle for hvor godt vi præsterer, ikke kun i sports og konkurrence sammenhæng, men også hvordan vi præstere på job, overfor vores børn, i parforholdet, i andre sociale relationer og i det hele taget hvor meget det påvirker vores måde at håndtere livets op og nedture på.

Jeg har erfaring med at skabe store resultater med små justeringer, på kost og bevægelse. Justeringer som ikke nødvendigvis kræver en kæmpe omvæltning af din tilværelse.


Mit koncept

Jeg kommer til dig! Alle samtaler, vejning og målinger samt træningssessioner, kan foregå der hvor du ønsker det. Det skal være nemt, fleksibelt og effektivt for DIG. Jeg medbringer alt udstyr og det kan foregå udendørs eller indendørs- du bestemmer.  

Det er selvfølgelig også muligt at komme til mig til både samtaler og/eller personlig træning.  Mine faste bootcamps foregår dog altid hos mig.


Som kostvejleder og træner arbejder jeg blandt andet med vaner og adfærd og mental sundhed. Min mission er ikke at lave fastlåste og beregnede kostplaner, med minimums kalorier og broccoli morgen, middag og aften. Det er tværtimod at møde dig, der hvor du er, og skabe en vedvarende forandring, som er tilpasset dig og din hverdag. Har du en ubalance i livet som du ønsker at ændre på, indenfor kost og fysisk aktivitet, så kan jeg hjælpe dig.

Jeg hjælper mine klienter med at få;
- Indsigt og forståelse
- Værktøjer og ressourcer
- Støtte og en at stå en smule til rengskab overfor.

Mine simple, men effektive, metoder til vaneændringer og livsstilsforandringer, giver mine klienter blod på tanden, mod på og viljen til, at fastholde det gode udgangspunkt efter et endt forløb.